SONJA FERLOV MANCOBA - SKULPTURER / SCULPTURES

SONJA FERLOV MANCOBA (1911-1984)

Tekster af Anne Lie Stokbro: "Sonja Ferlov Mancoba",  Marianne Barbusse: "Sonja Ferlov Mancobas afrikanske og præcolumbianske inspirationskilder" og Mikkel Bogh: "Stammesprog og massekultur - Tre danske billedhuggere på grænsen til en anden tid" samt uddrag af interview med Ernest Mancoba ved Hans Ulrich Obrist.

Indeholder desuden Forord, Biografiske noter, Værkfortegnelse ved Marianne Barbusse. 

Sonja Ferlov begyndte sin kunstneriske karriere som maler og blev allerede tidligt del af den danske avantgarde, der samledes i sammenslutningen linien. I 1936 flyttede hun til Paris og fik atelier i samme bygning som Albert Giacometti, med hvem hun indledte et livslangt venskab. Hun blev bindeled mellem den internationale kunstverden og den danske og var på den måde med til at introducere et helt nyt kunstsyn i Danmark.

Sonja Ferlov havde rod i surrealismen og arbejdede intuitivt med sine skulpturer: De blev skabt direkte, uden skitser og i dialog med materialet. Hendes arbejdsproces var langsom, omhyggelig og uhyre selvkritisk. Hun gennemarbejdede skulpturerne igen og igen, for så ofte at destruere det færdige værk, fordi det ikke levede op til de strenge krav, hun stillede. Det er én af grundene til, at der kun kendes omkring 110 forskellige skulpturer fra hendes hånd.

Sonja Ferlov påvirket af afrikansk kunst. Den havde hun allerede lært at kende som barn via forældrenes ven Carl Kjersmeier, der havde Danmarks største samling af afrikanske figurer og masker. Det var Sonja Ferlov, der  midt i 1930’erne introducerede sine kunstnerkollegaer til afrikansk kunst. 

Sonja Ferlov troede som sine kunstnerkollegaer på, at kunsten kunne være med til at forandre verden ved at formidle værdier som tillid, ligeværd, tolerance og medmenneskelighed. Hun mente, det var kunstnerens opgave at skabe forbindelse mellem kunstens verden og den politiske og sociale verden, på samme måde som shamanen i såkaldt primitive religioner skaber forbindelse mellem ånderne og mennesket. 

Efterkrigsårene blev turbulente for Sonja Ferlov. Hun optrådte i forskellige Cobra-sammenhænge, men deltog ikke i Cobras udstillinger. Uenigheder og misforståelser mellem hende og kunstnerkammeraterne fik familien til at slå sig ned i Frankrig, hvor de i lang tid isolerede sig fra kunstverdenen. Der kendes ingen skulpturer fra denne periode. Først i 1960’erne – hvor hun flyttede tilbage til Paris – genoptog hun for alvor sit kunstneriske arbejde, og skabte i årene frem til sin død en lang række hovedværker.