Om Boggalleriet

Boggalleriet har eksisteret i over 35 år. Det er Danmarks væsentligste specialboghandel for kunstbøger. Siden 1982 har vi lavet kataloger over kunstbøger og solgt bøgerne pr. postordre. Vi sælger også, i mindre omfang, original kunst, plakater og kunstkort. I Boggalleriet har vi løbende udstillinger med kunst af høj kvalitet.

Vi har mere end 10.000 kunstbøger på hylderne. En væsentlig del af vores udvalg er at finde her på web-shoppen boggalleriet.dk. Finder du ikke den bog du søger, så send os en e-mail. Måske kan vi skaffe bogen.

Man kan besøge Boggalleriet her i Rønde på Djursland, du finder vore åbningstider her

Den gamle rutebilstation i Rønde har siden 1994 dannet rammerne for vort boghus, med boghandel, kunstgalleri, vin og cafe. Vores vartegn er i dag Rønde-Stelen, en bronzeskulptur af den kendte tyske kunstner Günther Förg. Den blev opstillet i 1998 på det lille torv, der ligger foran butikken. I den forbindelse udførte Günther Förg et litografi ”Rønde” i farver, hvor motivet tager udgangspunkt i det maleriske udtryk på Rønde-Stelen. Litografiet ser du til højre på denne skærm-side. Det er vartegnet for vores hjemmeside.

En meget stor del af vor markedsføring er nyhedsbreve til vore kunder. Èn eller to gange om måneden informerer vi om nyheder i vort udvalg, gode tilbud eller de arrangementer vi afholder i Boggalleriet.
 
Niels Trangbæk
boghandler