Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

WILHELM BENDZ (2001)

WILHELM BENDZ (1804-1832)

Wilhelm Bendz hørte til den flok af unge malere, der brød igennem midt i 1820\'erne, det første hold af begavede elever, som professor Eckersberg havde sat sit præg på. Det var en ny, selvbevidst generation, der med romantisk oprørstrang ønskede at gøre brug af kunsten på en anderledes måde; kunsten skulle afspejle virkeligheden og være aktuel og livfuld.

Med sin meget personlige kunstneriske begavelse indtog Wilhelm Bendz en ledende rolle i udviklingen. Hans portrætter og genrebilleder fra de tidlige år viser ham som en eksperimenterende kunstner. I årene fra 1825 og frem malede han en række billeder, der står som hovedværker i dansk kunst.

Hans kunstneriske gennembrud vakte berettiget opmærksomhed, bl.a. købtes flere billeder til Den kgl. Malerisamling, og da Bendz 1831 rejste ud i verden, blev han betragtet som en særdeles lovende ung maler. Han slog sig i første omgang ned i München, som på dette tidspunkt var en livlig, moderne kulturby.

Bendz befandt sig glimrende i det bayriske kunstnermiljø, hvor han både nød det muntre selskab i ølstuerne og vandringerne med malekassen i omegnens bjerge. Herfra begav han sig til fods, fuld af livsmod og trang til at gå nye veje i kunsten, videre mod Rom, men nåede aldrig sit mål. Wilhelm Bendz døde i Vicenza 1832 kun 28 år gammel.

Wilhelm Bendz havde en fin fornemmelse for farven, og han udviklede hurtigt en stor teknisk dygtighed, som det bl.a. ses af hans portrætter. Hans kunst er usentimental med sans for det dramatiske, ofte gemmer der sig tillige en humoristisk dimension. Men det, der giver ham en særstilling i det danske guldaldermaleri, var hans usædvanlige evner som billedskaber; malerierne kan rumme noget uudgrundeligt eller underforstået, som fanger nysgerrigheden.

Pris ved 1 150,00 DKK

Emne Dansk guldalder
Kunstner BENDZ, Wilhelm
Forfatter Klaus P. Mortensen
Sprog Dansk tekst
Illustrationer 32 ill, heraf 31 i farver
Format / Sideantal 25 x 17 cm / 64 sider
Udgivelsesår 2001
Indbinding Indbundet
Forlag Søren Fogtdal
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN 8761730122
Lev. 3-5 dage

WILHELM BENDZ (1804-1832)

Wilhelm Bendz hørte til den flok af unge malere, der brød igennem midt i 1820\'erne, det første hold af begavede elever, som professor Eckersberg havde sat sit præg på. Det var en ny, selvbevidst generation, der med romantisk oprørstrang ønskede at gøre brug af kunsten på en anderledes måde; kunsten skulle afspejle virkeligheden og være aktuel og livfuld.

Med sin meget personlige kunstneriske begavelse indtog Wilhelm Bendz en ledende rolle i udviklingen. Hans portrætter og genrebilleder fra de tidlige år viser ham som en eksperimenterende kunstner. I årene fra 1825 og frem malede han en række billeder, der står som hovedværker i dansk kunst.

Hans kunstneriske gennembrud vakte berettiget opmærksomhed, bl.a. købtes flere billeder til Den kgl. Malerisamling, og da Bendz 1831 rejste ud i verden, blev han betragtet som en særdeles lovende ung maler. Han slog sig i første omgang ned i München, som på dette tidspunkt var en livlig, moderne kulturby.

Bendz befandt sig glimrende i det bayriske kunstnermiljø, hvor han både nød det muntre selskab i ølstuerne og vandringerne med malekassen i omegnens bjerge. Herfra begav han sig til fods, fuld af livsmod og trang til at gå nye veje i kunsten, videre mod Rom, men nåede aldrig sit mål. Wilhelm Bendz døde i Vicenza 1832 kun 28 år gammel.

Wilhelm Bendz havde en fin fornemmelse for farven, og han udviklede hurtigt en stor teknisk dygtighed, som det bl.a. ses af hans portrætter. Hans kunst er usentimental med sans for det dramatiske, ofte gemmer der sig tillige en humoristisk dimension. Men det, der giver ham en særstilling i det danske guldaldermaleri, var hans usædvanlige evner som billedskaber; malerierne kan rumme noget uudgrundeligt eller underforstået, som fanger nysgerrigheden.