Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

DRONNING MARGRETHE II - Karen Blixen - Ehrengard

Pragtudgave rigt illustreret med découpager af Dronning Margrethe II og med en grundig efterskrift af professor, dr.phil. Johnny Kondrup.

Om découpagerne skriver Dronningen i bogens forord: »Karen Blixen er en meget dygtig fortæller, men også meget dygtig til at skabe billeder i læserens hoved. Det gælder ikke mindst novellen Ehrengard, der har fascineret mig gennem mange år, og som nu er omsat til både en spillefilm og til den aktuelle pragtbog, der begge – til min slet skjulte stolthed – bruger mine découpager som inspiration og illustration til fortællingens forskellige universer.«

Ehrengard er en af de fortællinger, Karen Blixen efterlod ved sin død. Den forelå i et færdigt manuskript på engelsk og blev oversat til dansk af Blixens sekretær. Nærværende udgave af Ehrengard er trykt med den originale retskrivning. Fortællingen er, hvad forfatteren selv kaldte »en Spøg«, men den har et alvorligt perspektiv. Blixen følte sig provokeret af Søren Kierkegaards «Forførerens Dagbog» og besluttede at skrive et modsvar.

Enten-Eller hævder Johannes Forføreren, at han vil kunne besejre enhver kvinde, selv den, der vil hævne sit køn ved at lade ham smage ulykkelig kærlighed. Den udfordring tog Karen Blixen op i historien om den drevne forfører Johann Wolfgang Cazotte, der prøver at få den unge, landlige uskyldighed Ehrengard til at rødme af skam.

Men Ehrengard har bogstavelig talt ikke skam i livet – hendes bevidsthed er ikke spaltet, så hun skammer sig ikke over noget, heller ikke forplantningens kendsgerninger. Desuden er hun stærk og handlekraftig, så Cazottes forføreriske planer lider skridt for skridt en ynkelig skæbne – og Ehrengard står tilbage som kvindekønnets hævner. I det store perspektiv er Ehrengard et opgør med den mandlige (og kristelige) optik, der vil adskille natur og ånd, krop og hoved.

Pris ved 1Stk 340,00 DKK

Emne Papirkunst
Kunstner Dronning Margrethe II
Forfatter Karen Blixen
Sprog Dansk
Illustrationer Gennemill. med Dronningens dècoupager
Format / Sideantal 20,5 x 28 cm / 168 sider
Udgivelsesår 2023
Indbinding lndbundet (D-3)
Forlag Wunderbuch
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN
Lev. 3-5 dage

Pragtudgave rigt illustreret med découpager af Dronning Margrethe II og med en grundig efterskrift af professor, dr.phil. Johnny Kondrup.

Om découpagerne skriver Dronningen i bogens forord: »Karen Blixen er en meget dygtig fortæller, men også meget dygtig til at skabe billeder i læserens hoved. Det gælder ikke mindst novellen Ehrengard, der har fascineret mig gennem mange år, og som nu er omsat til både en spillefilm og til den aktuelle pragtbog, der begge – til min slet skjulte stolthed – bruger mine découpager som inspiration og illustration til fortællingens forskellige universer.«

Ehrengard er en af de fortællinger, Karen Blixen efterlod ved sin død. Den forelå i et færdigt manuskript på engelsk og blev oversat til dansk af Blixens sekretær. Nærværende udgave af Ehrengard er trykt med den originale retskrivning. Fortællingen er, hvad forfatteren selv kaldte »en Spøg«, men den har et alvorligt perspektiv. Blixen følte sig provokeret af Søren Kierkegaards «Forførerens Dagbog» og besluttede at skrive et modsvar.

Enten-Eller hævder Johannes Forføreren, at han vil kunne besejre enhver kvinde, selv den, der vil hævne sit køn ved at lade ham smage ulykkelig kærlighed. Den udfordring tog Karen Blixen op i historien om den drevne forfører Johann Wolfgang Cazotte, der prøver at få den unge, landlige uskyldighed Ehrengard til at rødme af skam.

Men Ehrengard har bogstavelig talt ikke skam i livet – hendes bevidsthed er ikke spaltet, så hun skammer sig ikke over noget, heller ikke forplantningens kendsgerninger. Desuden er hun stærk og handlekraftig, så Cazottes forføreriske planer lider skridt for skridt en ynkelig skæbne – og Ehrengard står tilbage som kvindekønnets hævner. I det store perspektiv er Ehrengard et opgør med den mandlige (og kristelige) optik, der vil adskille natur og ånd, krop og hoved.