Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Jeppe Aakjær - Hedevandringer

Vil man vide noget om Danmarks mest bemærkelsesværdige natur, heden, skal man gå til Jeppe Aakjær og til bogen Hedevandringer. Her giver forfatteren en både præcis og poetisk skildring af heden, som prægede store dele af Jylland for godt og vel 100 år siden. Denne nye udgivelse er gennemillustreret af hedens malere Hans Smidth (1839-1917) og Christen Dalsgaard (1824-1907). Udgivelsen sker i samarbejde med Salling Museum (Skive Kunstmuseum). 

I bogen, der starter i hedens hovedstad, Viborg, skildrer han den tabte verden med de vide horisonter, lyset, vinden, de nøjsomme bønder, også kaldet taterne eller natmandsfolket, som holdt til derude. En anden befolkningsgruppe var de importerede tvangsarbejdere,  også kaldet kartoffeltyskerne, som blev “inviteret” for at lære danskerne at spise kartofler. De holdt til i småbyerne Frederik, Grønhøj og Havredal, og det gør de stadig, dvs. over halvdelen flygtede tilbage til Tyskland.
Dengang, efter tabet af Sønderjylland, fik driftige pionerer den tvangstanke at ville opdyrke heden, og det blev den. Anstrengelserne koordineredes og blev fremmet af Hedeselskabet under Dalgas, og det lykkedes i løbet af en 50-75 årig periode at opdyrke heden og næsten fuldstændigt at ødelægge et oprindeligt naturlandskab til fordel for  tusindvis af små fattige husmandslodder, der skabte umenneskelige vilkår og kornmarker, hvor der var alt for langt mellem stråene.Aakjær så allerede dengang, at hedens opdyrkning næppe var et bæredygtigt projekt. Uden romantik fremhæver han til gengæld taterne som hedens oprindelige og retmæssige (?) beboere, så at sige hedens indianere. Mange af Aakjærs smukkeste digte er viet til denne befolkningsgruppe, f.eks digtet Stille hjerte sol går ned.  
Pris ved 1Stk 169,95 DKK

Emne Dansk kunst 1800 tallet
Kunstner Hans Smidth, Christen Dalsgaard
Forfatter Jeppe Aakjær
Sprog Dansk
Illustrationer 28 farveill.
Format / Sideantal 22,5 x 20,5 cm. /82 s.
Udgivelsesår 2020
Indbinding Indbundet
Forlag Hovedland
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN
Lev. 3 dage
Vil man vide noget om Danmarks mest bemærkelsesværdige natur, heden, skal man gå til Jeppe Aakjær og til bogen Hedevandringer. Her giver forfatteren en både præcis og poetisk skildring af heden, som prægede store dele af Jylland for godt og vel 100 år siden. Denne nye udgivelse er gennemillustreret af hedens malere Hans Smidth (1839-1917) og Christen Dalsgaard (1824-1907). Udgivelsen sker i samarbejde med Salling Museum (Skive Kunstmuseum). 

I bogen, der starter i hedens hovedstad, Viborg, skildrer han den tabte verden med de vide horisonter, lyset, vinden, de nøjsomme bønder, også kaldet taterne eller natmandsfolket, som holdt til derude. En anden befolkningsgruppe var de importerede tvangsarbejdere,  også kaldet kartoffeltyskerne, som blev “inviteret” for at lære danskerne at spise kartofler. De holdt til i småbyerne Frederik, Grønhøj og Havredal, og det gør de stadig, dvs. over halvdelen flygtede tilbage til Tyskland.
Dengang, efter tabet af Sønderjylland, fik driftige pionerer den tvangstanke at ville opdyrke heden, og det blev den. Anstrengelserne koordineredes og blev fremmet af Hedeselskabet under Dalgas, og det lykkedes i løbet af en 50-75 årig periode at opdyrke heden og næsten fuldstændigt at ødelægge et oprindeligt naturlandskab til fordel for  tusindvis af små fattige husmandslodder, der skabte umenneskelige vilkår og kornmarker, hvor der var alt for langt mellem stråene.Aakjær så allerede dengang, at hedens opdyrkning næppe var et bæredygtigt projekt. Uden romantik fremhæver han til gengæld taterne som hedens oprindelige og retmæssige (?) beboere, så at sige hedens indianere. Mange af Aakjærs smukkeste digte er viet til denne befolkningsgruppe, f.eks digtet Stille hjerte sol går ned.