Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Lars Dan - valmuen er staudebedets boheme

Maleren og digteren Lars Dan skaber i sin digtning et eget univers af det helt nære, håndgribelige og det store og ubegribelige. I den nye digtsamling "valmuen er staudebedets boheme" er natur, musik, maleri, indre og ydre dæmoner nogle af de temaer, som bliver nænsomt udfoldet og fastholdt i et smukt og bevægende billedsprog. 

Lars Dan er i "valmuen er staudebedets boheme" også optaget af at beskrive de erkendelser, som hverdagen på forunderlig vis kan bibringe som fx her:

”vinterbidt mos knitrer itu/under støvlerne/på intet tidspunkt ejer man verden/som når man er stået op før alle andre”.

I naturtemaet er der meget på spil: ”januar står i solformørkelse til halsen” og store spørgsmål bliver stillet ”kan et træ dø af sorg”.
Malerjeget stikker sin pensel frem og beskriver maleprocessen ”jeg maler omverdensregistrerende/… /farverne graver jeg op/i de afsides grøfter/vi kender som livet”. En poetik skriver sig frem i linjerne ”/...at gøre øjet/ til en finger/der rører ved verden” i et lille, men helt centralt digt, der refererer til den sanselighed, som både kan opleves i malerkunst og digtning.

Digterjeg’et er også i kamp med fortid og indre dæmoner, men har klogt nok en ironisk distance til begge:
 ”bag den elveragtige/dis der ligger/over søens sorte vand/står en vagtparade/af nedrige slægtninge/ens klædt i nussede/musegrå cardigans”.

Der er en spænding mellem fortvivlelse og munterhed, traumerne står i kø, men så meget desto stærkere fremstår den sprudlende livsglæde, som også er at finde i flere af digtene: ”/... når det kører er min arbejdsglæde/en fest der har danset sig varm”.

I Lars Dans nye digte sætter livserfaring og refleksioner dybe spor i sproget, spor der fører vidt, og som vil berige alle, der søger det helt særlige, som kun digte kan Maleren og digteren Lars Dan skaber i sin digtning et eget univers af det helt nære, håndgribelige og det store og ubegribelige. I den nye digtsamling er natur, musik, maleri, indre og ydre dæmoner nogle af de temaer, som bliver nænsomt udfoldet og fastholdt i et smukt og bevægende billedsprog.  Lars Dan er også optaget af at beskrive de erkendelser, som hverdagen på forunderlig vis kan bibringe som fx her:
”vinterbidt mos knitrer itu/under støvlerne/på intet tidspunkt ejer man verden/som når man er stået op før alle andre”.

I naturtemaet er der meget på spil: ”januar står i solformørkelse til halsen” og store spørgsmål bliver stillet ”kan et træ dø af sorg”.
Malerjeget stikker sin pensel frem og beskriver maleprocessen ”jeg maler omverdensregistrerende/… /farverne graver jeg op/i de afsides grøfter/vi kender som livet”. En poetik skriver sig frem i linjerne ”/...at gøre øjet/ til en finger/der rører ved verden” i et lille, men helt centralt digt, der refererer til den sanselighed, som både kan opleves i malerkunst og digtning.

Digterjeg’et er også i kamp med fortid og indre dæmoner, men har klogt nok en ironisk distance til begge:
 ”bag den elveragtige/dis der ligger/over søens sorte vand/står en vagtparade/af nedrige slægtninge/ens klædt i nussede/musegrå cardigans”.

Der er en spænding mellem fortvivlelse og munterhed, traumerne står i kø, men så meget desto stærkere fremstår den sprudlende livsglæde, som også er at finde i flere af digtene: ”/... når det kører er min arbejdsglæde/en fest der har danset sig varm”.

I Lars Dans nye digte sætter livserfaring og refleksioner dybe spor i sproget, spor der fører vidt, og som vil berige alle, der søger det helt særlige, som kun digte kan


 
Pris ved 1Stk 200,00 DKK

Emne Digte
Kunstner Lars Dan
Forfatter
Sprog Dansk
Illustrationer
Format / Sideantal 17 x 22 cm. / 97 s.
Udgivelsesår 2023
Indbinding Hæftet
Forlag Boggalleriet
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN
Lev. 3-5 dage
Maleren og digteren Lars Dan skaber i sin digtning et eget univers af det helt nære, håndgribelige og det store og ubegribelige. I den nye digtsamling "valmuen er staudebedets boheme" er natur, musik, maleri, indre og ydre dæmoner nogle af de temaer, som bliver nænsomt udfoldet og fastholdt i et smukt og bevægende billedsprog. 

Lars Dan er i "valmuen er staudebedets boheme" også optaget af at beskrive de erkendelser, som hverdagen på forunderlig vis kan bibringe som fx her:

”vinterbidt mos knitrer itu/under støvlerne/på intet tidspunkt ejer man verden/som når man er stået op før alle andre”.

I naturtemaet er der meget på spil: ”januar står i solformørkelse til halsen” og store spørgsmål bliver stillet ”kan et træ dø af sorg”.
Malerjeget stikker sin pensel frem og beskriver maleprocessen ”jeg maler omverdensregistrerende/… /farverne graver jeg op/i de afsides grøfter/vi kender som livet”. En poetik skriver sig frem i linjerne ”/...at gøre øjet/ til en finger/der rører ved verden” i et lille, men helt centralt digt, der refererer til den sanselighed, som både kan opleves i malerkunst og digtning.

Digterjeg’et er også i kamp med fortid og indre dæmoner, men har klogt nok en ironisk distance til begge:
 ”bag den elveragtige/dis der ligger/over søens sorte vand/står en vagtparade/af nedrige slægtninge/ens klædt i nussede/musegrå cardigans”.

Der er en spænding mellem fortvivlelse og munterhed, traumerne står i kø, men så meget desto stærkere fremstår den sprudlende livsglæde, som også er at finde i flere af digtene: ”/... når det kører er min arbejdsglæde/en fest der har danset sig varm”.

I Lars Dans nye digte sætter livserfaring og refleksioner dybe spor i sproget, spor der fører vidt, og som vil berige alle, der søger det helt særlige, som kun digte kan Maleren og digteren Lars Dan skaber i sin digtning et eget univers af det helt nære, håndgribelige og det store og ubegribelige. I den nye digtsamling er natur, musik, maleri, indre og ydre dæmoner nogle af de temaer, som bliver nænsomt udfoldet og fastholdt i et smukt og bevægende billedsprog.  Lars Dan er også optaget af at beskrive de erkendelser, som hverdagen på forunderlig vis kan bibringe som fx her:
”vinterbidt mos knitrer itu/under støvlerne/på intet tidspunkt ejer man verden/som når man er stået op før alle andre”.

I naturtemaet er der meget på spil: ”januar står i solformørkelse til halsen” og store spørgsmål bliver stillet ”kan et træ dø af sorg”.
Malerjeget stikker sin pensel frem og beskriver maleprocessen ”jeg maler omverdensregistrerende/… /farverne graver jeg op/i de afsides grøfter/vi kender som livet”. En poetik skriver sig frem i linjerne ”/...at gøre øjet/ til en finger/der rører ved verden” i et lille, men helt centralt digt, der refererer til den sanselighed, som både kan opleves i malerkunst og digtning.

Digterjeg’et er også i kamp med fortid og indre dæmoner, men har klogt nok en ironisk distance til begge:
 ”bag den elveragtige/dis der ligger/over søens sorte vand/står en vagtparade/af nedrige slægtninge/ens klædt i nussede/musegrå cardigans”.

Der er en spænding mellem fortvivlelse og munterhed, traumerne står i kø, men så meget desto stærkere fremstår den sprudlende livsglæde, som også er at finde i flere af digtene: ”/... når det kører er min arbejdsglæde/en fest der har danset sig varm”.

I Lars Dans nye digte sætter livserfaring og refleksioner dybe spor i sproget, spor der fører vidt, og som vil berige alle, der søger det helt særlige, som kun digte kan