Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Niels Reumert - Benspænd på herregården

NIELS REUMERT (1949-)

I forbindelse med en tredages retrospektiv kunstudstilling efteråret 2021 på Skaføgaard i Mørke udgav kunstneren bag Skjødt Forlags bomærke - axolotlen - en kunstbog.

Inde bag en voldgrav ligger renæssanceborgen Skaføgaard. Voldgraven er i dag et billede frem for et forsvarsværk i praksis. Et billede, der signalerer ophøjet elegance og distance til det almindelige. Et romantisk billede. I det hele taget er herregården et billedrigt sted. Men det er også et hjem, og her er Niels Reumert inviteret ind for at udstille.

Et sted i Rød Stue på en enorm støbejernsradiator placerer Niels Reumert et heftigt maleri. På væggen bagved hænger der to tryk af Kejserinde Josephine og Napoleon; Josephine ser hen over Reumert-maleriets øverste kant, og Napoleon ser skeptisk til fra siden. I Tyrkisk Stue, hvor maleren Mogens Andersen (1916-2003) har malet direkte på væggene, føjer Reumert sine mest krasse malerier til i et respektfuldt skænderi på pensler.

Udstillingen på Skaføgaard står som et velbegrundet parløb mellem to forskellige kunstnere (Mogens Andersen og Niels Reumert) og to generationer i modsætning og harmoni i historiske omgivelser.

Uddrag fra bogen:

“Det er som sagt ikke helt let at passe en udstilling af Niels Reumert ind i disse rammer. Det ved Irene Estrup godt. For at undgå enhver diskussion eller uheldig parring har hun derfor dekreteret, at intet af det, der hænger i forvejen, må flyttes. Situationen minder om Richard Strauss’ opera Ariadne på Naxos, hvor en tragedie om Ariadne, der efterlades på Naxos, skal opføres samtidig med, at maskerede commedia dell’arte-skuespillere gør deres kunster. Det kom der som bekendt et stort kunstværk ud af, så den opgave at falde ind i givne rammer og tage tingene, som de kommer, skulle være til at løse, og den kan endda bidrage til, at tingene ses i et nyt lys”.

Ditlev Tamm, s. 92.

Pris ved 1Stk 125,00 DKK

Emne Nutidskunst
Kunstner Niels Reumert
Forfatter Niels Reumert, Ditlev Tamm
Sprog Dansk
Illustrationer Gennemillustreret
Format / Sideantal 12,5 x 18 cm. / 228 s
Udgivelsesår 2021
Indbinding Hæftet
Forlag Skjødt Forlag
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN 9788792064363
Lev. 3 dage

NIELS REUMERT (1949-)

I forbindelse med en tredages retrospektiv kunstudstilling efteråret 2021 på Skaføgaard i Mørke udgav kunstneren bag Skjødt Forlags bomærke - axolotlen - en kunstbog.

Inde bag en voldgrav ligger renæssanceborgen Skaføgaard. Voldgraven er i dag et billede frem for et forsvarsværk i praksis. Et billede, der signalerer ophøjet elegance og distance til det almindelige. Et romantisk billede. I det hele taget er herregården et billedrigt sted. Men det er også et hjem, og her er Niels Reumert inviteret ind for at udstille.

Et sted i Rød Stue på en enorm støbejernsradiator placerer Niels Reumert et heftigt maleri. På væggen bagved hænger der to tryk af Kejserinde Josephine og Napoleon; Josephine ser hen over Reumert-maleriets øverste kant, og Napoleon ser skeptisk til fra siden. I Tyrkisk Stue, hvor maleren Mogens Andersen (1916-2003) har malet direkte på væggene, føjer Reumert sine mest krasse malerier til i et respektfuldt skænderi på pensler.

Udstillingen på Skaføgaard står som et velbegrundet parløb mellem to forskellige kunstnere (Mogens Andersen og Niels Reumert) og to generationer i modsætning og harmoni i historiske omgivelser.

Uddrag fra bogen:

“Det er som sagt ikke helt let at passe en udstilling af Niels Reumert ind i disse rammer. Det ved Irene Estrup godt. For at undgå enhver diskussion eller uheldig parring har hun derfor dekreteret, at intet af det, der hænger i forvejen, må flyttes. Situationen minder om Richard Strauss’ opera Ariadne på Naxos, hvor en tragedie om Ariadne, der efterlades på Naxos, skal opføres samtidig med, at maskerede commedia dell’arte-skuespillere gør deres kunster. Det kom der som bekendt et stort kunstværk ud af, så den opgave at falde ind i givne rammer og tage tingene, som de kommer, skulle være til at løse, og den kan endda bidrage til, at tingene ses i et nyt lys”.

Ditlev Tamm, s. 92.