Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Per Bak Jensen - Det usete billede

Per Bak Jensen (1949-)
 
Mikkel Bogh har med denne bog villet tegne et portræt, ikke af Per Bak Jensen, men af hans billeder. Teksten kredser hele tiden om fotografierne, og med udgangspunkt i personligheder som Edgar Poe, Walter Benjamin, R. Barthes, Hammershøi, Hopper, C. Købke og O'Keeffe gennemgås de minutiøst uden på noget tidspunkt at blive kedelige eller trivielle. Jensen, der bl.a. fik Eckersberg Medaljen i 2005, og som er repræsenteret på talrige kunstinstitutioner, er en alsidig fotograf, der dog med en imponerende konsekvens hele tiden udbygger sit værk. Man følger hans første værker fra slutningen af 1970'erne til 2006, og det er virkelig en behagelig rejse, man sendes ud på. Det første stykke følges man på vej ledsaget af Boghs tekst, men halvvejs igennem bogen overlades man til sig selv - og alligevel er man ikke på noget tidspunkt i fare for at forvilde sig.

Maleriets og fotografiets historie og udvikling får også lov til at spille en bærende rolle i forståelsen af Jensens fotografier, og det bidrager i høj grad til at man kommer tættere på værket, og udmærket forstår Boghs argumentation og pointer. Det er fotografiet, der er i centrum, og dette fastholdes konsekvent igennem hele bogen. Det gådefulde og mærkværdige er tilgængeligt for alle, skriver Bogh med henvisning til kompositionen i Jensen fotografier, og han viser hvordan det kan gøres. Det er ikke noget problem at være uenig med Bogh, for det er kunstnerens værker, der er i centrum. Flot, flot bog.

- Kultu.Naut

Pris ved 1Stk 300,00 DKK

Emne Fotokunst
Kunstner Per Bak Jensen
Forfatter Mikkel Bogh
Sprog Dansk
Illustrationer Gennemillustreret 225 stk
Format / Sideantal 29,5 x 24,5 cm. / 350 s.
Udgivelsesår 2006
Indbinding Indbundet
Forlag Bjerregaard
Antikvarisk Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN 9788700792432
Lev. 3-5 dage