Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Inge Bjørn i Paris

Inge Bjørn i Paris

INGE BJØRN (1925-2025)

Flere forfattere har placeret netop afdøde Inge Bjørn og hendes værk i forlængelse af landbokulturen og højskolebevægelsen. Idehistoriker Lars Morell har i stedet stræbt efter at se hendes værk i sammenhæng med den globale tekstilkultur og især med det 20. århundredes europæiske modernisme.
I april 1925 blev Inge Bjørn født på en gård i Himmerland, og i november 1952 begyndte hun som håndarbejdslærer på Askov Højskole, men i august 1959 rejste hun til Paris for at arbejde i sytten måneder som væver på Asger Jorn og Pierre Wemaëres 14 meter lange gobelin Le long voyage. Det var et kæmpespring, der både lærte hende bohemelivet og bragte hende i kontakt med de mest spændende mennesker i efterkrigstiden. Jorn ville videreføre den tradition for eksperimenterende værksteder, som William Morris havde indledt i Storbritannien, og som Walter Gropius fortsatte på Bauhaus. Grundet sin medfødte nysgerrighed kom hun i kontakt med mennesker omkring Gaston Bachelard, Guy Debord, Max Ernst, Yves Klein og Pablo Picasso og mødte tekstilproducenter som Paolo Marinotti og Eugène Rodier. Charles de Gaulle havde netop dannet regering og udformede visionært den doktrin, at Frankrig skulle kunne forsvare sig uden USA. André Malraux var blevet kulturminister, og det var første gang, kultur fik et selvstændigt ministerium og endda med en prisbelønnet forfatter som minister. Frankrig havde sat sig i bevægelse, og Inge Bjørn vandrede med.

Omslagsfoto: Poul Ib Henriksen

Pris ved	1	Stk		150,00 DKK

Emne	Tekstil
Kunstner	Inge Bjørn
Forfatter	Lars Morell
Sprog	Dansk
Illustrationer
Format / Sideantal	14,5 x 24,5 cm /64 s
Udgivelsesår	2026
Indbinding	Hæftet
Forlag	Boggalleriet
Antikvarisk

Antal

Køb

ISBN	978-87-90980-91-7
Lev.	3-5 dage

INGE BJØRN (1925-2025)

Flere forfattere har placeret netop afdøde Inge Bjørn og hendes værk i forlængelse af landbokulturen og højskolebevægelsen. Idehistoriker Lars Morell har i stedet stræbt efter at se hendes værk i sammenhæng med den globale tekstilkultur og især med det 20. århundredes europæiske modernisme.
I april 1925 blev Inge Bjørn født på en gård i Himmerland, og i november 1952 begyndte hun som håndarbejdslærer på Askov Højskole, men i august 1959 rejste hun til Paris for at arbejde i sytten måneder som væver på Asger Jorn og Pierre Wemaëres 14 meter lange gobelin Le long voyage. Det var et kæmpespring, der både lærte hende bohemelivet og bragte hende i kontakt med de mest spændende mennesker i efterkrigstiden. Jorn ville videreføre den tradition for eksperimenterende værksteder, som William Morris havde indledt i Storbritannien, og som Walter Gropius fortsatte på Bauhaus. Grundet sin medfødte nysgerrighed kom hun i kontakt med mennesker omkring Gaston Bachelard, Guy Debord, Max Ernst, Yves Klein og Pablo Picasso og mødte tekstilproducenter som Paolo Marinotti og Eugène Rodier. Charles de Gaulle havde netop dannet regering og udformede visionært den doktrin, at Frankrig skulle kunne forsvare sig uden USA. André Malraux var blevet kulturminister, og det var første gang, kultur fik et selvstændigt ministerium og endda med en prisbelønnet forfatter som minister. Frankrig havde sat sig i bevægelse, og Inge Bjørn vandrede med.

Omslagsfoto: Poul Ib Henriksen