Tristan Tzara - Syv dada manifester

Syv dada manifester indeholder dadaisten Tristan Tzaras (1896-1963) berømte manifester, fra perioden 1916 til 1921. Tzara hed oprindelig Sami Rosenstock og voksede op i Rumæniens hovedstad Bukarest. I 1916 kom han til Zürich med sin monokel og skiftede navn til Tristan Tzara. Han blev en af Dadas stiftere, måske det endda var ham, der fandt på betegnelsen. Navnet DADA er fundet ved et tilfældigt opslag i en ordbog og betyder på fransk ‘kæphest’ og på rumænsk ‘ja, ja’. Bevægelsen var hverken et paradigmeskift eller en ny verdens begyndelse, hverken vanvid, visdom eller ironi, som Monsieur Antipyrine bemærker i sit manifest :

”DADA er vores intensitet: som uden konsekvens hæver bajonetterne mod den tyske babys sumatrahoved; Dada er livet uden tøfler eller paralleller; som er imod og for enhed og så afgjort imod fremtiden; vi ved fornuftsmæssigt at vores hjerner vil blive til dunede puder at vores antidogmatisme er lige så indskrænket som embedsmanden og at vi uden at være frie dog råber frihed:
en streng nødvendighed uden disciplin eller moral og lad os spytte på menneskeheden. DADA holder sig indenfor svaghedernes europæiske ramme, det er alligevel noget lort, men fra nu af vil vi skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have og alle konsulaternes flag. Vi er cirkusdirektører og fløjter mellem markedernes vinde, mellem klostrene, prostitutionerne, teatrene, realiteterne, følelserne, restauranterne HoHi HoHo Bang Bang. [...]”

Ifølge Tzara selv er DADA blot funktionær for intet, som ingenting undslipper. Heller ikke kunsten. Faktisk overhovedet ikke kunsten. DADA handler ikke, er ikke en handling, forklarer han videre, men den har det nu alligevel med en passant at poppe op her og der og allevegne og sådan som det nu tilfældigvis falder sig og gerne på steder, hvor unyttig kunst og løssluppen frihed indifferent vender ryggen til tidens krav om at alting skal rettes ind efter finans-OCD’ernes virksomhed og den kontra-peristaltiske vareophobning og den stride strøm af glatpolerede regneark.