Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Tristan Tzara - Syv dada manifester

Syv dada manifester indeholder dadaisten Tristan Tzaras (1896-1963) berømte manifester, fra perioden 1916 til 1921. Tzara hed oprindelig Sami Rosenstock og voksede op i Rumæniens hovedstad Bukarest. I 1916 kom han til Zürich med sin monokel og skiftede navn til Tristan Tzara. Han blev en af Dadas stiftere, måske det endda var ham, der fandt på betegnelsen. Navnet DADA er fundet ved et tilfældigt opslag i en ordbog og betyder på fransk ‘kæphest’ og på rumænsk ‘ja, ja’. Bevægelsen var hverken et paradigmeskift eller en ny verdens begyndelse, hverken vanvid, visdom eller ironi, som Monsieur Antipyrine bemærker i sit manifest :

”DADA er vores intensitet: som uden konsekvens hæver bajonetterne mod den tyske babys sumatrahoved; Dada er livet uden tøfler eller paralleller; som er imod og for enhed og så afgjort imod fremtiden; vi ved fornuftsmæssigt at vores hjerner vil blive til dunede puder at vores antidogmatisme er lige så indskrænket som embedsmanden og at vi uden at være frie dog råber frihed:
en streng nødvendighed uden disciplin eller moral og lad os spytte på menneskeheden. DADA holder sig indenfor svaghedernes europæiske ramme, det er alligevel noget lort, men fra nu af vil vi skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have og alle konsulaternes flag. Vi er cirkusdirektører og fløjter mellem markedernes vinde, mellem klostrene, prostitutionerne, teatrene, realiteterne, følelserne, restauranterne HoHi HoHo Bang Bang. [...]”

Ifølge Tzara selv er DADA blot funktionær for intet, som ingenting undslipper. Heller ikke kunsten. Faktisk overhovedet ikke kunsten. DADA handler ikke, er ikke en handling, forklarer han videre, men den har det nu alligevel med en passant at poppe op her og der og allevegne og sådan som det nu tilfældigvis falder sig og gerne på steder, hvor unyttig kunst og løssluppen frihed indifferent vender ryggen til tidens krav om at alting skal rettes ind efter finans-OCD’ernes virksomhed og den kontra-peristaltiske vareophobning og den stride strøm af glatpolerede regneark.
Pris ved 1Stk 100,00 DKK

Emne Dada
Kunstner Tristan Tzara
Forfatter efterord Jørn Erslev Andersen
Sprog Dansk
Illustrationer Illustreret
Format / Sideantal 11 x 17 cm. / 110 cm
Udgivelsesår 2020
Indbinding Hæftet
Forlag Antipyrine
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN 978-87-93694-75-0
Lev. 3-5 dage
Syv dada manifester indeholder dadaisten Tristan Tzaras (1896-1963) berømte manifester, fra perioden 1916 til 1921. Tzara hed oprindelig Sami Rosenstock og voksede op i Rumæniens hovedstad Bukarest. I 1916 kom han til Zürich med sin monokel og skiftede navn til Tristan Tzara. Han blev en af Dadas stiftere, måske det endda var ham, der fandt på betegnelsen. Navnet DADA er fundet ved et tilfældigt opslag i en ordbog og betyder på fransk ‘kæphest’ og på rumænsk ‘ja, ja’. Bevægelsen var hverken et paradigmeskift eller en ny verdens begyndelse, hverken vanvid, visdom eller ironi, som Monsieur Antipyrine bemærker i sit manifest :

”DADA er vores intensitet: som uden konsekvens hæver bajonetterne mod den tyske babys sumatrahoved; Dada er livet uden tøfler eller paralleller; som er imod og for enhed og så afgjort imod fremtiden; vi ved fornuftsmæssigt at vores hjerner vil blive til dunede puder at vores antidogmatisme er lige så indskrænket som embedsmanden og at vi uden at være frie dog råber frihed:
en streng nødvendighed uden disciplin eller moral og lad os spytte på menneskeheden. DADA holder sig indenfor svaghedernes europæiske ramme, det er alligevel noget lort, men fra nu af vil vi skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have og alle konsulaternes flag. Vi er cirkusdirektører og fløjter mellem markedernes vinde, mellem klostrene, prostitutionerne, teatrene, realiteterne, følelserne, restauranterne HoHi HoHo Bang Bang. [...]”

Ifølge Tzara selv er DADA blot funktionær for intet, som ingenting undslipper. Heller ikke kunsten. Faktisk overhovedet ikke kunsten. DADA handler ikke, er ikke en handling, forklarer han videre, men den har det nu alligevel med en passant at poppe op her og der og allevegne og sådan som det nu tilfældigvis falder sig og gerne på steder, hvor unyttig kunst og løssluppen frihed indifferent vender ryggen til tidens krav om at alting skal rettes ind efter finans-OCD’ernes virksomhed og den kontra-peristaltiske vareophobning og den stride strøm af glatpolerede regneark.