Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Det essentielle - Arkitekt Bodil Kjær om sine internationale arbejder 1950-2000

Hendes arbejdsbord blev tilbage i 1959 udråbt som verdens mest elegante og blev et ikon, der understøttede et omfattende internationalt virke indenfor design og formgivning. I mere end syv årtier har professor, arkitekt MAA Bodil Kjær (f. 1932) set det som sin fornemste opgave at løse problemer: Fra planlægning af fleksible arbejdsomgivelser, bygherrerådgivning og byudvikling til undervisning på højere læreranstalter i ind- og udland. Allerede som ganske ung orienterede Bodil Kjær sig mod udlandet og som 26-årig rejste hun til USA. I New York og sidenhen Boston arbejdede hun for førende praksisser og udviklede en serie elementer af arkitektur, der straks høstede anerkendelse kloden rundt og førte til talrige udviklingsopgaver i relation til såvel byggeri som møbelfremstilling.

Igennem 1960’erne, 70’erne og 80’erne leverede Bodil Kjær væsentlige bidrag til udlægningen af vores omgivelser som henholdsvis designer, udvikler, rådgiver, leder, underviser og formidler. Med en sikker sans for proportionering og funktionalitet leverede hun væsentlige løsninger på det moderne samfunds udfordringer. I en alder af 90, ser hun i denne bog tilbage på de 50 år, hvor hun i særligt grad virkede internationalt med en vedholdende ambition om at sætte mennesket i centrum og at omfavne det essentielle.

I foråret 2022 modtog Bodil Kjær Bindesbøll Medaljen, Akademiraadets særlige udmærkelse for sit virke som møbeldesigner båret af et arkitektonisk helhedssyn.

Peter Beck er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Han har været ansat hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner siden 1998 med speciale i moderne kunst og design. Peter har bl.a. skrevet artikler til Jyllands-Posten og medvirket i TV-programmerne “Antikduellen”, “Guld i købstæderne”, “Auktionshuset” m.fl.

Pris ved 1Stk 350,00 DKK

Emne Arkitektur
Kunstner Bodil Kjær
Forfatter Peter Beck
Sprog Dansk
Illustrationer Rigt ill.
Format / Sideantal 20 x 23.5 cm. / 196 s.
Udgivelsesår 2022
Indbinding Hæftet
Forlag Turbine
Antikvarisk
Antal
Køb
ISBN 9788740680379
Lev. 3-5 dage