Juliana Sveinsdottir - mellem Island og Danmark

Júlíana Sveinsdóttir var en af de viljefaste kvinder, der i mellemkrigstiden knoklede for at blive taget alvorligt i kunstens udstillingsmiljø. Her var kvinder vant til at blive reduceret til 'malende damer' og deres værker som 'damebilleder' og 'dødt stof, der fylder'. Selvom man var midt i en tid, hvor  man ønskede at bryde med konventioner og borgerlighed i kunsten, var det stadig svært at acceptere kvinder som professionelt udøvende væsener. De var stadig først og fremmest mødre og deres mænds koner. Sveinsdóttir blev dog aldrig hverken det ene eller det andet, da det på ingen måde kunne forenes med hendes stædighed og ønske om at klare sig selv.

Hun blev født på Vestmannaøerne udenfor Reykjaviks sydkyst i 1889, og kom med sin fars støtte til København i 1909 for at blive uddannet billedkunstner. Her blev hun boende indtil hun døde i 1966, men fastholdt igennem alle årene en tæt kontakt med hjemlandet, hvis landskab, vejrforhold og farver var en uudtømmelig kilde til inspiration for hendes lyrisk-abstrakte landskabsmaleri. Og da hun begyndte at væve for at etablere en ekstra indtægtskilde, foregik det næsten udelukkende med uld fra Island.

For første gang siden 1963 vises Sveinsdóttir nu på en soloudstilling i Danmark. Et bredt udvalg af hendes tekstiler og malerier kan således ses fra den 17. september 2016 til den 30. januar 2017 på Kunstmuseet i Tønder.

Udstillingen "Júlíana Sveinsdóttir - mellem Island og Danmark" ledsages af denne illustrerede bog med artikler af phil. lic. kunsthistoriker og forfatter Hrafnhildur Schram, Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Hanne Abildgaard og museumsinspektør, Anne Blond.