Lars Dan - farven græs blåt grønnere

Lars Dan (1960-)

Boggalleriet udgav i 2019 en stor kunstbog LARS DAN - ET UDVALG AF MALERIER 2009-2019. I den skriver Museumsdirektør for Moderna Museet, Stockholm, Gitte Ørskou: Lars Dan er en kunstner, hvis lige ikke findes.
 
Men Lars Dan er også en skrivende maler. Dermed indgår han i en lang tradition af kunstmalere, der også skriver eller har skrevet poesi. Knud Steffen Nielsen, Henrik Have, Per Kirkeby, for bare at nævne nogle. Som Lars Dan har syn for naturen, har han det også for sprogets finurligheder, og de billeder, der opstår af sproget. F.eks. er han ophavsmand til oxymoronet: det slår mig ihjel at blive ved med at male / men jeg ville dø hvis jeg holdt op. Dermed er man fanget i kunsten, og det er ikke det dummeste sted at afsone.

Som med hans malerier, der er lag på lag af maling, er også de større digte i samlingen skabt på denne måde. Sprog på sprog: et flimmer af replikker skygger af søvn en lurende eksplosion. En linje fra samlingen der også beskriver forfatterens metode. Men også små enkle digte, som det lille digt der slutter hele digtbogen, sart og saftspændt: der er altid ét bøgetræ / som før alle de andre / sparker foråret i gang / med knopperne først.

Som altid er bogens omslag af kunstneren selv, der også har illustreret den med små kultegninger.