Maleren Poul S. Christiansen

forf. Hanne Honnens de Lichtenberg

Poul S. Christiansen (1855-1933) var blandt de elever, der som det første hold begyndte på Zahrtmanns skole i 1885. Zahrtmanns skole fik afgørende betydning for malerkunstens udvikling i årene omkring og efter år 1900. Flertallet af de unge kunstnere, der kom til at stå for det moderne gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet, var udgået fra Zahrtmanns malerskole, der med de dristige farveeksperimenter blev det bedst mulige udgangspunkt for de unges senere accept af de nyeste tendenser, da de i årene efter århundredskiftet søgte til Paris. 

Christiansen var en vigtig faktor i denne udvikling. I 15 år var han skolens formand, og i alle disse år, fra 1890 til 1905, havde han både bolig og atelier i et værelse på skolens område. De yngre elever havde derfor gode muligheder for at følge med i Christiansens intense arbejde med farve og komposition. 

Fra begyndelsen af 90'erne stræbte han mod en forenkling af udtrykket, en fast opbygning af formen og en præcision af farven, der i realiteten havde sigte mod tilsvarende mål, som Cézanne var nået frem til. Det simplificerede udtryk og det stædige arbejde med farven, indtil hver del af billedfladen havde fået præcis den farvetone, han tilstræbte, er blandt de egenskaber, der udmærker Christiansens værker. 

Christiansen var alsidig i valg af motiver. Han lod sig inspirere af store emner, især fra Dantes Guddommelige Komedie, men havde et lige så sikkert blik for de små motivers maleriske muligheder, som de fine skildringer af blomster og frugter viser, ligesom hans eksperimenter med farve og komposition kan følges i portrætter og selvportrætter. Fra perioden omkring den første verdenskrigs udbrud blev især hans landskaber stærkt efterspurgt af samlere.