Tapio Wirkkala - billedhugger

Tapio Wirkkala (1915-1985)

Tapio Wirkkala var en af Nordens mest fremragende formgivere i det 20. århundrede. Gennem en omfattende og helt unik produktion af designobjekter og skulpturer opnåede han både at blive en ledende figur inden for moderne finsk design og en foregangsmand inden for den abstrakte skulptur i efterkrigstidens Finland.

Historisk set havde Finland det hårdt på dette tidspunkt. Efter nederlag til Rusland i Anden Verdenskrig, står slut 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne i krigsskadeerstatningens tegn, hvilket betyder knaphed på alt. Men kreativiteten blomstrede og talentet Tapio Wirkkala foldede sig ud og fik frembragt nogle af sine mest ikoniske objekter såsom glasvasen Kantarel fra 1946 og træfadet Blad fra 1951, der samme år blev kåret som årets smukkeste objekt af det amerikanske magasin House Beautiful.

1951 var et fantastisk år for Tapio Wirkkala og finsk design generelt. Sammen med den danske møbeldesigner Hans J. Wegner vinder han også ’Nobelprisen i nordisk kunsthåndværk’ Lunningprisen og i sin egenskab af udstillende designer, kurator og arkitekt for det finske rum på design-triennalen i Milano, er han hovedkraften bag den internationale bevågenhed og de mange medaljer, de finske designere opnåede det år. 

Tapio Wirkkala nåede at arbejde for så fremtrædende virksomheder som Iittala i Finland, Rosenthal i Tyskland og Venini i Italien. 

Som billedhugger var Tapio Wirkkala en exceptionel dygtig håndværker. Han mestrede arbejdet i træ til perfektion. Tapio Wirkkala opfandt en særlig teknik, hvor han limede krydsfinér fra flyvemaskineindustrien sammen i forskellige lagdelte intervaller for heraf at skære sin form – ofte en fastholdt bevægelse hentet fra naturen. Sammenlimningerne evnede han at bruge fuldstændig kontrolleret, så de understregede skulpturernes dynamiske forløb og spillet mellem den geometriske og den organiske form. I 1950’erne brød disse abstrakte værker med lang tids fokus på den figurative form i finsk skulptur.